mandag den 15. september 2008

Interview med Synne Garff

Så er der et nyt interview på bloggen. Denne gang med Synne Garff som har skrevet den populære serie om græskarbanden. Læs her om hendes inspiration til at skrive...

Hvordan kom du i gang med at skrive?
Jeg har altid været fascineret af at skrive, men der kom for alvor gang i bøgerne, da jeg fik min fjerde søn for syv år siden. Jeg sagde simpelthen mit faste job op for at blive forfatter. Nu er jeg direktør i min egen bix og bestemmer selv arbejdstiderne.
Hvad er det bedste ved krimi-genren?
Med krimi-genren kan man få læseren til at skælve, og det er dér verden åbner sig. Jeg kan selv blive forskrækket over noget af det, jeg skriver. Med GRÆSKARBANDEN bestræber jeg mig på at gøre læserne klogere på farlige fristelser som stoffer, fyrværkeri, penge osv. – til skræk og advarsel. Hovedpersonerne Simon og Andreas er et par gode, friske gutter, som jager forbrydere og må gerne være forbilleder. Med min sidste voksenkrimi FJENDELAND har jeg forsøgt at være mere nuanceret i persontegningen. Jeg vil gerne vise, at ondskaben står på spring i os alle sammen. De værste fjender er ikke altid de andre, men os selv.
Hvad bliver du inspireret af, når du starter på en ny bog?
Rejser! Navnlig sammen med mine børn. GRÆSKARBANDEN kunne aldrig være blevet til uden mine drenge. Men jeg bliver inspireret hver eneste dag af at tale med mennesker – det kan være taxachaufføren, min nabo eller ekspedienten nede hos købmanden. Jeg får hele tiden ideer til mine bøger, og det kan være ret udmattende. Min hjerne holder jo aldrig fri. Jeg tænker over mine personer, når jeg går i bad, når jeg cykler og om natten, hvis jeg vågner.
Hvad er det sværeste i en skriveproces og hvad er det sjoveste?
Uha, der er mange svære ting ved at skrive. Sproget kan virkelig drille. Den ene dag skriver jeg to sider, den næste dag sletter jeg det hele. Fordi jeg syntes sproget ikke var veloplagt nok, eller fordi jeg fik en person til at gøre noget, jeg fortrød.
Det sjoveste er, når jeg selv bliver klogere.
Hvordan researcher du?
Jeg bruger internettet meget, læser bøger, videnskabelige rapporter og interviewer politifolk og retsmedicinere om deres arbejde. Jeg opsøger også kriminelle miljøer og taler med mennesker, der har begået noget ulovligt eller været udsat for en forbrydelse. Jeg kan bruge uger på at snakke med folk og tage mærkelige steder hen. Ofte tager jeg fotos af gader og stræder og filmer med mit videokamera. Når jeg sidder ved computeren på mit kontor, ser jeg optagelserne igennem og beskriver det, jeg ser. Samtidig krydrer jeg virkeligheden med min fantasi, som er ret livlig.
Hvad læser du selv, og hvilken krimiforfatter kan du bedst lide?
Jeg læser alt, hvad der rører sig. Bibelen er en stor inspirationskilde for mig, for bibelhistorierne beskriver vores komplicerede menneskeliv så præcist og handler tit om det godes kamp mod ondskaben. Og så er jeg vild med svenskeren Henning Mankell. Han er fremragende til at skrue plots sammen, hans sprog flyder enkelt og effektivt, og så har han et smukt menneskesyn. Han skriver med et stort hjerte, for han forsøger virkelig at forstå, hvorfor mennesker kommer til at gøre de mest grusomme ting. Og dét er interessant.
En hilsen til krimiklubben
Læs læs læs! Det gør verden større. :-)

Ingen kommentarer: